*Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

Tweet

 

FREE EXCERPT

I

(Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

RÅDETS DIREKTIV 2006/112/EF

af 28. november 2006

om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiskeog Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartetberegningsgrundlag (1) er flere gange blevet ændret væsentligt. I forbindelse med nye ændringer af direktivet bør det afhensyn til en klar og rationel lovgivning derfor omarbejdes.

(2) Denne omarbejdning bør også omfatte de bestemmelser,der fortsat er gældende i Rådets direktiv 67/227/EØF af11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaterneslovgivning om omsætningsafgifter (2). Direktivet bør derforophæves.

(3) For at sikre, at bestemmelserne præsenteres på en klar ogrationel måde, der er i overensstemmelse med princippetom bedre lovgivning, bør direktivets struktur og affattelseomarbejdes, uden at dette dog principielt medfører nogenmaterielle ændringer af gældende lovgivning. Enkelteindholdsmæssige ændringer er dog naturligt forbundetmed selve omarbejdningen og bør derfor alligevel foretages.Når sådanne ændringer foretages, er de udtømmende anførti bestemmelserne vedrørende gennemførelse og ikrafttræden.

(4) Det er en forudsætning for virkeliggørelsen af målet omindførelse af et indre marked, at der i medlemsstaternefindes lovgivning om omsætningsafgifter, der ikke fordrejerkonkurrencevilkårene, og som ikke hindrer den friebevægelighed for varer og ydelser. Det er derfor nødvendigt

at gennemføre en harmonisering af lovgivningen omomsætningsafgift ved hjælp af et system med afgift påmerværdien, i det følgende benævnt moms, for i videstmuligt omfang at fjerne de faktorer, der kan fordrejekonkurrencevilkårene både på det nationale plan og påfællesskabsplan.

(5) Det mest enkle og mest neutrale momssystem opnås, nårafgiften opkræves så generelt som muligt, og når densanvendelsesområde omfatter samtlige produktions- ogdistributionsled samt levering af ydelser. Det er derfor idet indre markeds og medlemsstaternes interesse at indføreet fælles system, der også finder anvendelse på detailhandelen.

(6) En gennemførelse i etaper er nødvendig, da harmoniseringen af omsætningsafgifterne i medlemsstaterne medførerændringer af den fiskale struktur og har mærkbarekonsekvenser på det budgetmæssige, økonomiske ogsociale område.

(7) Det fælles momssystem bør, selv om satserne og fritagelserne ikke er fuldstændigt harmoniseret, medførekonkurrencemæssig neutralitet, således at varer og ydelseraf samme art på de enkelte medlemsstaters områdebeskattes ens uanset produktions- og distributionskædenslængde.

(8) I medfør af Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af29. september 2000 om ordningen for De EuropæiskeFællesskabers egne indtægter (3) finansieres De EuropæiskeFællesskabers budget, med forbehold af andre indtægter,fuldt ud af Fællesskabernes egne indtægter. Disse indtægteromfatter bl.a. indtægter, som hidrører fra moms, og somopnås ved anvendelse af en fælles sats på et beregningsgrundlag, der fastsættes på samme måde og efter fællesskabsregler.

(9) Det er uomgængeligt nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode, der gør det muligt gradvist at tilpasse den nationalelovgivning på de pågældende områder.

(1) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/98/EF

(EUT L 221 af 12.8.2006, s. 9).(2) EFT 71 af 14.4.1967, s. 1301. Senest ændret ved direktiv 69/463/

EØF (EUT L 320 af 20.12.1969, s. 34). (3) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.

(10) I denne overgangsperiode bør der i bestemmelsesmedlemsstaterne med de satser og på de vilkår, der gælder i dissemedlemsstater, lægges afgift på transaktioner inden forFællesskabet, der foretages af andre afgiftspligtige personerend dem, der er fritaget for afgift.

(11) I denne overgangsperiode bør der i bestemmelsesmedlemsstaterne med de satser og på de vilkår, der gælder i dissemedlemsstater, ligeledes lægges afgift på erhvervelser indenfor Fællesskabet af en bestemt værdi, når erhververen er enafgiftspligtig person, der er fritaget for afgift, eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, samt på visse transaktionerinden for Fællesskabet i form af fjernsalg og levering af nyetransportmidler til privatpersoner eller til afgiftsfritagneeller ikke-afgiftspligtige institutioner, såfremt disse transaktioner i mangel af særbestemmelser ville kunne føre tilalvorlige konkurrenceforvridninger mellem medlemsstaterne.

(12) Af hensyn til deres geografiske, økonomiske og socialeforhold bør visse områder ikke omfattes af dette direktivsanvendelsesområde.

(13) Begrebet afgiftspligtig person bør defineres således, atmedlemsstaterne for at sikre afgiftens neutralitet harmulighed for at lade det indbefatte personer, der foretagerlejlighedsvise transaktioner.

(14) Begrebet afgiftspligtig transaktion kan give anledning tilvanskeligheder, navnlig for så vidt angår transaktioner, dersidestilles med afgiftspligtige transaktioner. Det er derfornødvendigt at præcisere disse begreber.

(15) For at lette samhandelen inden for Fællesskabet for så vidtangår arbejde udført på løsøregenstande bør der fastlæggesafgiftsregler for disse transaktioner, når de udføres for enkunde, der er momsregistreret i en anden medlemsstat endden, hvor ydelserne faktisk udføres.

(16) En transport af varer inden for en medlemsstats områdebør sidestilles med en transport af varer inden forFællesskabet, når den er direkte forbundet med en transportaf varer mellem medlemsstaterne, med henblik på atforenkle principperne og reglerne for beskatning ikke blotaf disse indenlandske transportydelser, men også af ydelserknyttet hertil og af ydelser leveret af formidlere, dermedvirker i leveringen af disse forskellige ydelser.

(17) Fastsættelsen af stedet for afgiftspligtige transaktioner kanmedføre kompetencekonflikter mellem medlemsstaterne,navnlig med hensyn til levering af en vare med monteringog levering af ydelser. Selv om stedet for levering af enydelse principielt bør fastsættes som det sted, hvor den, derleverer ydelsen, har etableret hjemstedet for sin økonomiskevirksomhed, bør dette sted dog fastsættes som beliggende ikundens medlemsstat, navnlig for visse ydelsers

vedkommende, der leveres mellem afgiftspligtige personer,og hvis omkostninger indgår i varernes pris.

(18) Beskatningsstedet for visse transaktioner, der udføres ombord på et skib, et fly eller et tog under passagerbefordring iFællesskabet, bør defineres nærmere.

(19) Elektricitet og gas betragtes som varer i momsmæssigforstand. Det er dog særdeles vanskeligt at fastslå leveringsstedet. Med henblik på at undgå dobbelt påligning afafgift eller manglende påligning af afgift og for at opnå etægte indre marked bør leveringsstedet for gas gennemdistributionssystemet for naturgas og leveringsstedet forelektricitet, inden de når det endelige forbrugsled, derforvære det sted, hvor erhververen har etableret hjemstedet forsin økonomiske virksomhed. Levering af elektricitet og gas islutleddet, dvs. fra forhandlere og distributører til slutbrugeren, bør beskattes der, hvor kunden rent faktiskanvender og forbruger varen.

(20) Ved udlejning af løsøregenstande kan anvendelse af denalmindelige regel om, at levering af ydelser beskattes i denmedlemsstat, hvor leverandøren er etableret, føre tilomfattende konkurrenceforvridning, såfremt udlejer oglejer ikke er etableret i samme medlemsstat, og afgiftssatserne ikke er lige høje i de pågældende medlemsstater.Det må derfor fastslås, at leveringsstedet for ydelsen er detsted, hvor kunden har etableret hjemstedet for sinøkonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted,for hvilket ydelsen er blevet leveret, eller i mangel af etsådant hjemsted eller forretningssted det sted, hvor han harsin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

(21) For så vidt angår udlejning af transportmidler bør dennealmindelige regel dog af kontrolhensyn anvendes strengt,således at leveringsstedet for disse ydelser er det sted, hvorudlejeren er etableret.

(22) Alle teleydelser, der forbruges i Fællesskabet, bør pålæggesafgift for at hindre konkurrenceforvridning på detteområde. Med henblik herpå bør teleydelser, der leveres tilafgiftspligtige personer etableret i Fællesskabet eller tilkunder etableret i tredjelande, principielt pålægges afgift pådet sted, hvor aftageren af ydelserne er etableret. For at sikreens beskatning af teleydelser, som leveres af afgiftspligtigepersoner etableret i tredjelandsområder eller tredjelande tilikke-afgiftspligtige personer etableret i Fællesskabet, og somfaktisk benyttes og udnyttes i Fællesskabet, bør medlemsstaterne dog fastslå, at leveringsstedet ligger inden forFællesskabet.

(23) For også at forhindre konkurrenceforvridning bør radio-og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelserfra tredjelandsområder eller tredjelande til personer etableret i Fællesskabet eller fra Fællesskabet til kunder etablereti tredjelandsområder eller tredjelande pålægges afgift påkundens sted.

(24) Begreberne afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfaldbør harmoniseres, så iværksættelsen og senere ændringer afdet fælles momssystem får virkning fra samme dato i allemedlemsstater.

(25) Afgiftsgrundlaget bør harmoniseres, så anvendelsen afmomsen på afgiftspligtige transaktioner fører til sammenlignelige resultater i alle medlemsstater.

(26) For at sikre, at der ikke bliver noget afgiftstab, fordi derbenyttes forbundne parter til at opnå afgiftsfordele, bør detvære muligt for medlemsstaterne...